
https://byggeri-arkitektur.dk/Ny-forskning-om-parcelhuse--Fokus-r-paa-fleksibilitet
docomomo danmark
Årsmøde og generalforsamling
Onsdag d. 25. marts 2026
Kl. 17.00-19.00
Det Kongelige Akademi
Arkitektur, Design, Konservering
Danneskiold-Samsøes Allé 51
Auditorium 5, Indgang J
København
Kl. 17.00
Typehuset som arkitektur og praksis – mellem standard og individualisering
Forelæsning ved arkitekt Camilla Frellsen
Med udgangspunkt i ph.d.-projektet ”Typehuse: Udvikling, forandringer og tilpasninger” fortæller Camilla Frellsen om det danske typehus som både et standardiseret kataloghus og som en beboet bolig i kontinuerlig forandring. Typehusene har aldrig været statiske, men er løbende blevet omformet gennem både små og store indgreb. Forandringerne er resultatet af samspil mellem beboere, materialer, teknologier og reguleringer, hvor både menneskelige og ikke-menneskelige aktører har betydning for boligens udvikling over tid. Vi kan derfor forstå typehuset som et dynamisk og lagdelt fænomen med fortsat relevans i nutidige diskussioner om bæredygtighed, bevaring og fremtidige boligstrategier.
Generalforsamling i docomomo danmark
Kl. 18.00
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent.
2. Beretning ved formand Martin Søberg.
3. Årsregnskab ved kasserer Emma Wang Hansen.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse. Følgende nuværende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Emma Wang Hansen (genopstiller), Grethe Pontoppidan (genopstiller), Lisbeth Hollensen (genopstiller), Martin Søberg (genopstiller), Mogens Ulderup (genopstiller), Ola Wedebrunn (genopstiller) og Tine Refsgaard (genopstiller). Da samtlige medlemmer af den nuværende bestyrelse er på valg, foreslår bestyrelsen, at halvdelen vælges for 2 år og halvdelen for 1 år.
6. Valg af revisorer.
7. Evt.
Forslag til dagsordenen fremsendes senest d. 11. marts 2026 til bestyrelsen pr. e-mail: docomomodanmark@gmail.com. Regnskabet vil være til rådighed for foreningens medlemmer senest d. 17. marts 2026 ved henvendelse til bestyrelsen pr. email: docomomodanmark@gmail.com.
